Best Selling Books by Nadine Gordimer

With her characteristic brilliance, Nobel Prize winner Nadine Gordimer follows the inner lives of characters confronted by unforeseen circumstances. An earthquake offers tragedy and opportunity in the title story, exposing both an ocean bed strewn with treasure and the avarice of the town''s survivors. "Mission Statement" is the story of a bureaucrat''s idealism, the ghosts of colonial history, and a love affair with a government minister that ends astoundingly. And in "Karma," Gordimer''s inventiveness knows no bounds: in five returns to earthly life, a disembodied narrator, taking on different ages and genders, testifies to unfinished business and questions the nature of existence. Revelatory and powerful, these are stories that challenge our deepest convictions even as they dazzle us with their artful lyricism.

Hillela ist ein außergewöhnliches Mädchen, und sie wächst zu einer kraftvollen, innerlich freien Frau heran. Der Titel spielt zunächst einmal auf den Zufall der unterschiedlichen Hautfarben an, aber es ist sicher ebenso richtig, den Titel auf die Hauptgestalt zu beziehen. Hillela ist wie durch ein Spiel der Natur ganz frei vom Rassismus ihrer Umgebung; schon als Mädchen muß sie ein Internat in Rhodesien verlassen, weil sie sich mit einem farbigen Jungen anfreundet. Später heiratet sie einen schwarzen Widerstandskämpfer aus Südafrika. Der Roman ist der Versuch, eine Frauengestalt zu schildern, die alle Schranken des kolonialen Afrika - Schranken auf seiten der Weißen ebenso wie auf seiten der Schwarzen - hinter sich läßt. Nadine Gordimer hat in Hillela nicht nur eine überzeugende Frau von großer Wärme, Sinnlichkeit und Freiheit geschaffen, sondern auch einen Menschen, der in dieser afrikanischen Welt der Gegensätze seinen Platz findet.

A collection of twenty-one short stories, most of them with a South African background.

Seven stories of South Africa deal with a missing body, a mysterious Rhodesian visitor, a pass law protest, a white geologist and his Black secretary, and a pair of childhood sweethearts.

Verhalen, spelend in Zuid-Afrika.

Neste romance esclarecedor, a prêmio Nobel de literatura Nadine Gordimer retrata um casal "misto" que resistiu ao preconceito do apartheid, mas hoje se vê decepcionado com a África do Sul livre. Amantes clandestinos no passado, devido às leis raciais que proibiam relações entre negros e brancos, hoje Jabulile Gumede e Steve Reed vivem numa África do Sul democrática. Ambos foram ativistas que lutaram com todas as forças pelo fim do apartheid, e seus filhos, felizmente, já nasceram em um tempo e em um lugar de liberdade. Mas à medida que os ideais de uma vida melhor para todos são ameaçados por tensões políticas e raciais, pela ressaca das ambiguidades morais e pelo enorme abismo entre os privilegiados e a grande massa pobre que só aumenta a cada dia, o casal pensa em abandonar o país pelo qual tanto lutou. O assunto de O melhor tempo é o presente não poderia ser mais contemporâneo, porém a escritora Nadine Gordimer o trata, como é característico em sua tremenda obra, de modo atemporal. Aqui, ela mais uma vez dá mostras da grande romancista que é, ao capturar a essência da nação sul-africana no século XXI por meio da história de um casal em conflito.

Den hvide sydafrikanske forretningsmand Mehrings liv hænger i laser på trods af hans enorme formue. Hans ekskone er flyttet til USA, hans liberale søn kritiserer hans konservative og kapitalistiske holdninger, og både hans kolleger og hans elskerinder lader til at være ligeglade med ham. For at undslippe sit tomme liv køber han en farm uden for byen, selvom han ikke ved noget som helst om landbrug. De sorte arbejdere driver landbruget for ham, og her føler han sig omtrent lige så overflødig som i det liv, han forsøgte at flygte fra. Da liget af en fremmed sort mand på mystisk vis dukker op på gården, føler Mehring sig hjemsøgt af noget, han ikke kan identificere. Den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer (1923-2014) debuterede i 1938 med en novelle, der blev udgivet i Johannesburg Magazine. Sidenhen udgav hun en lang række romaner, hvoraf mange handlede om social og politisk uretfærdighed i Sydafrika under apartheidstyret. Nadine Gordimer var kendt for sin aktive deltagelse i bekæmpelsen af apartheid og vandt i 1991 Nobelprisen i litteratur. "Midt i diskussionen om kunstens politisering hilser man Nadine Gordimers forfatterskab som et af de fornemste eksempler på sammensmeltningen af personlig lidenskab, nuanceret kunstnerisk overblik og kompromisløst engagement." – Klaus Rifbjerg

Den hvide sydafrikanske kvinde Hillela beslutter sig i en tidlig alder for at vie sit liv til kampen mod apartheid og for indførslen af demokrati i Sydafrika. Hendes liv bliver lige så turbulent som den verden, hun lever i: Hendes mor stikker af fra hende med sin elsker, da hun kun er to år, og Hillela bor nu skiftevis hos sine to mostre. Som syttenårig bliver hun smidt ud hjemmefra efter at have forført sin fætter, og hendes forhold til det modsatte køn kommer i det hele taget til at spille en stor rolle i hendes liv. Hendes engagement i den afrikanske frihedskamp fører hende rundt på hele kontinentet og op og ned i samfundslagene - fra ambassader til improviserede flygtningelejre på en østafrikansk strand, fra guerillakrig i bushen til afrikanske regeringskredse. "Et naturens lune" er en storslået roman om et spektakulært liv midt i en brydningstid. Den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer (1923-2014) debuterede i 1938 med en novelle, der blev udgivet i Johannesburg Magazine. Sidenhen udgav hun en lang række romaner, hvoraf mange handlede om social og politisk uretfærdighed i Sydafrika under apartheidstyret. Nadine Gordimer var kendt for sin aktive deltagelse i bekæmpelsen af apartheid og vandt i 1991 Nobelprisen i litteratur.

Lionel Burger har viet sit liv til at bekæmpe apartheidstyret i Sydafrika; hans kone er død i fængslet efter at have modsat sig styret, og da hans datter Rosa er 26, dør han selv efter at have afsonet tre år af en livstidsdom for landsforræderi. Nu kæmper Rosa for at finde sin egen identitet i skyggen af sine forældre. I Sydafrika er hendes efternavn omstridt og farligt, men da hun tager til Europa, finder hun ud af, at det her er forbundet med ære og mod, og hun kan frit og stolt kalde sig Lionel Burgers datter. Men Sydafrika har ikke løsnet sit greb om hende, og efterhånden begynder spøgelser fra hendes fortid at dukke op i levende live. Den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer (1923-2014) debuterede i 1938 med en novelle, der blev udgivet i Johannesburg Magazine. Sidenhen udgav hun en lang række romaner, hvoraf mange handlede om social og politisk uretfærdighed i Sydafrika under apartheidstyret. Nadine Gordimer var kendt for sin aktive deltagelse i bekæmpelsen af apartheid og vandt i 1991 Nobelprisen i litteratur. "Jeg har en fornemmelse af, at man til tider kan lære mere om f.eks. et fjerntliggende lands problemer igennem en god politisk roman, hvor konflikterne ses ud fra et enkelt menneskes synsvinkel, end gennem politiske artikler og lærebøger, der betragter tingene med teoretisk distancerende overblik. Sådan en god politisk roman er Nadine Gordimers seneste store bog fra Sydafrika, "Burgers datter". - Politiken "...Nadine Gordimer skriver som den der har myndighed, og hun placerer sig med denne bog blandt tidens litterære genier." - Berlingske Tidende

Un couple métissé, Steve, blanc, mi- juif mi-chrétien, et Jabulile, femme zoulou, vétérans de l’ANC, mariés à une époque où les lois raciales le leur interdisaient, se retrouvent en 1994 à Johannesburg dans l’Afrique du Sud post apartheid. Ils rencontrent d’anciens camarades et des voisins gays sortis eux aussi de l’illégalité. Les uns comme les autres n’avaient aucun mal à savoir qui ils étaient à cette époque, mais comment mener une vie normale dans cette société intégrée, après tant d’années de combat et clandestinité ? Depuis 1991, la promesse d’une vie meilleure pour tous tarde à se concrétiser et les inégalités sociales remplacent l’ancienne ségrégation raciale. Un roman passionnant sur ce que signifie être de nos jours sud-africain, avoir des racines et aider à façonner l’avenir de son pays.

Internationally celebrated for her novels, Nadine Gordimer has devoted much of her life and fiction to the political struggles of the Third World, the New World, and her native South Africa. Living in Hope and History is an on-the-spot record of her years as a public figure--an observer of apartheid and its aftermath, a member of the ANC, and the champion of dissident writers everywhere. In a letter to fellow Nobel laureate Kenzaburo Oe, Nadine Gordimer describes Living in Hope and History as a "modest book of some of the nonfiction pieces I''ve written, a reflection of how I''ve looked at this century I''ve lived in." It is, in fact, an extraordinary collection of essays, articles, and addresses delivered over four decades, including her Nobel Prize Lecture of 1991.

Nadine Gordimer sait saisir ces instants où des vies basculent, où des êtres révèlent sans masque et sans fard leur nature profonde.

Qu''elle évoque son propre travail ou qu''elle interprète celui des autres, ou qu''elle entrouvre une fenêtre sur le monde "qu''ils tentent de reconstruire en Afrique du Sud", Nadine Gordimer a beaucoup a nous dire sur l''art de la fiction et sur l''art de la vie. L''auteur explore les tensions auxquelles est soumis l''écrivain entre ses expériences et ses créations narratives. Elle pose la question : d''où viennent les personnages ? Dans quelle mesure ont-ils surgi du réel ? Par quel processus mystérieux l''écrivain insuffle-t-il la "vraie vie" dans la fiction ? Analysant les écrits de certains révolutionnaires d''Afrique du Sud, elle démontre à quel point leur lutte s''exprime de manière contrastée en des récits à la fois très factuels et d''un grand lyrisme poétique. L''auteur se penche également sur trois écrivains qui ont défié, chacun à leur manière, les normes d''allégeance aux moeurs et aux systèmes politiques de leur pays : l''Egyptien Naguib Mahfouz, le Nigérian Chinua Achebe et l''Israélien Amos Oz. Leur quête d''une définition de la patrie témoigne de manière éclatante de ce que l''esprit humain doit s''étendre au-delà des frontières de la nation. Enfin, dans une approche plus personnelle, Nadine Gordimer évoque sa propre expérience d''écrivain qui s''est inscrit au-delà des confins d''un colonialisme agonisant. Les six conférences contenues dans ce livre, que l''auteur a données à Harvard en 1994, sont suivies d''une essai sur la vie et l''oeuvre de Joseph Roth, et du discours de Nadine Gordimer lors de sa réception du prix Nobel, en 1991. Née en Afrique du Sud en 1923, Nadine Gordimer est l''auteur d''une vingtaine de romans et de recueils de nouvelles, parmi lesquels son dernier roman, Personne pour m''accompagner. Elle vit à Johannesbourg.

" Plus terrible qu''un krach boursier, que la guerre en Bosnie, le vendredi noir de ce couple bon chic bon teint, blanc, riche, politiquement très sûr de lui dans une Afrique du Sud pas encore débarrassée de la peine de mort. Claudia et Harald viennent d''apprendre que Duncan, leur fils, a assassiné son ex-amant qu''il a surpris avec sa propre petite amie. [...] Tout leur vie, patiemment construire à l''ombre ou à la lumière de Dieu, faite de pensées libérales et d''idées novatrices, est entre les mains d''un avocat brillant et noir. Nadine Gordimer dissèque une nature humaine prisonnière d''un monde devenu plus gris que franchement noir et blanc. Cette étude psychologique raffinée et fouillée fait monter notre adrénaline jusqu''à la plaidoirie étourdissante d''Hamilton et le jugement qu''on lit d''une traite. On reste sonné et désorienté, la tête pleine de questions sur le monde, la famille, l''éducation, la haine ou la politique, que l''auteur trop rusée soulève sans nous donner toutes les réponses. Libres à nous de devenir l''avocat de nos propres démons. "

Mehring, homme d''affaires prospère, n''a d''évidence jamais pensé à remettre en question les privilèges que lui assure sa position d''homme blanc dans un pays de Noirs. Ni sa maîtresse, féministe et gauchiste, ni son fils, étudiant et pacifiste, ne peuvent le comprendre, encore moins ébranler ses convictions. Ce qu''il éprouve pour la ferme qu''il vient d''acheter, ce sentiment inaliénable de propriété, personne ne peut ni le lui contester ni le lui retirer : ni Jacobus, le métayer noir, ni les hommes qui cultivent ses cent soixante hectares au Transvaal, ni les fermiers Boers pour qui Mehring n''est qu''un amateur, ni les Indiens qui tiennent le magasin général, encore moins les cent cinquante mille Noirs qui vivent dans le township entre la ferme et la ville. Le Conservateur est le portrait étonnant d''un homme qui personnifie tous les paradoxes du statu quo : calculateur et tolérant, il aime le pouvoir mais comprend qu''on s''y oppose ; défenseur des valeurs d''argent et de rentabilité, il ne peut résister au charme puissant d''un pays insaisissable, à cette terre d''Afrique à la beauté singulière et envoûtante qui par-delà le destin des individus attire et fascine.